Hjælp til fest vinen
Der findes sikkert ikke to gourmet'er i verden, der har samme mening om mad og vin. De går imidlertid ikke helt forkert i byen, hvis de følger nedenstående små vink.
Så mange glas pr. flaske:
| Rød- og rosé vine | ca. 6 glas | |
| Hvid- og rhinskvine | ca. 8 glas | |
| Dessertvine og sherry | ca. 15 glas | |
| Champagne | ca. 7 glas | |
| Cognac og likør | ca. 15 glas |
Hvor meget drikkes der:
| Velkomstdrink | ca. 1,5 glas pr. person | |
| Forret | ca. 2 glas pr. person | |
| Hovedret | ca. 3 glas pr. person | |
| Dessert | ca. 1,5 glas pr. person | |
| Cognac / likør | max. 1 glas pr. person | |
| Sodavand / øl | ca. 3 glas pr. person |
Serveringstemperaturer:
| Hvidvine | 8-10 grader | |
| Rødvine | 17-20 grader | |
| Champagne | 12-15 grader | |
| Dessertvine | 12-15 grader | |
| Cognac | 17-20 grader | |
| Likør | stuetemperatur |
| Velkomstdrink: | Martini med is (f.eks. 1/2 rosso & 1 dry) Et glas koldt hvidvin eller rosé Champagne eller mousserende vin Kirr (1 cl. Creme de cassis & 10 cl. tør hvidvin) Kirr Royal (som Kirr, men med champagne) Campari Orange (2 cl. Campari & 8 cl. appelsinjuice) Tropical Bowl (1 cl. vodka/rom, 1 cl. cointreau, 4 cl. hvidvin, 6 cl. tropicaljuice samt masser af frugt) Prøv at skænke i høje glas, eventuelt med en isterning i, eller hav en spand med isterninger stående så gæsterne kan forsyne sig. Husk at have noget uden alkohol, helst i samme type glas som den "rigtige" velkomstdrink. |
Vine til maden: | Sammensætningen af mad og vin er også afhængig af årstiden. Om sommeren spiser man ofte lettere, og hertil præsenterer afkølede hvid- og rosévine sig glimrende. Om vinteren spiser vi ofte lidt tungere mad, hvortil lidt kraftigere vine passer bedre. Så tænk på menusammensætningen når I vælger vinene. Champagne og rosé (tør), er vine der kan drikkes til næsten alt. Husk altid at have danskvand eller isvand på bordet. |
| Forretter: | Fisk (mager): | Her vælges bedst en tør hvidvin. |
| Fed eller røgefisk: | Her vælges en halvtør med mere aroma (f.eks. Alsace vine). | |
| Skaldyr: | Her vælges en tør og ukrydret hvidvin. | |
| Suppe: | Her vælges tør kølig sherry / hvidvin. | |
| Kød: | Som ved hovedretter. |
| Hovedretter: | Fisk: | Som ved forretter. |
| Fjerkræ: | Her vælges kraftig hvidvin eller let rødvin (bourgogne) | |
| Svinekød: | Her vælges mousserende hvidvin eller halvsød og fyldig rødvin | |
| Kalvekød: | Her vælges kraftig hvidvin, tør rosé eller en enkel rødvin uden garvesyre. | |
| Rødt kød: | Her vælges en tør, kraftig og karakterfuld rødvin (god bordeaux). | |
| Oksesteg: | Som kalv eller rødt kød. | |
| Lam: | Her vælges en halvsød og fyldig rødvin eller en Rioja. | |
| Fuglevildt: | Som fjerkræ eller kalvekød. | |
| Dyrvildt: | Som rødt kød eller oksesteg. |
| Oste: | Som hovedregel drikker man en tør rødvin til oste, men har man en del skimmeloste på menuen, kunne man prøve en kraftig og aromatisk hvidvin. |
| Desserter: | Jo kraftigere desserten er, jo kraftigere og sødere skal man vælge sin dessertvin. Det kan være: Portvin, Madeira Sauterne, Muscadt Beaume de venice, eller de tyske Eiswein og Beerenauslese. |